Klog på uddannelse: 1500 elever bliver klogere på fremtiden
Onsdag d. 13. november slår Kalundborg Kommune dørene op til årets uddannelsesmesse for alle udskolingselever, FGU-elever, HTX, HHX og lokale erhvervsuddannelses- og gymnasielever. På messen kan alle unge og deres forældre møde virksomheder og uddannelser fra Kalundborg og omegn, som står klar til at give de unge én på opleveren indenfor deres fag og uddannelser.