Forældre og elever trak i arbejdstøjet
Som noget nyt havde skolebestyrelsen på Årby Skole i sidste uge arrangeret en arbejdsdag, der ikke ligger på en lørdag. I stedet var dagen arrangeret fra kl. 8-17 på en hverdag, hvor de forældre, der havde tid kunne komme forbi og give en hånd med. Ud over at få tjekket en masse af på den lange liste over ting, der skulle fixes rundt om på skolen, var arbejdsdagen også en god anledning for eleverne til at få et større ejerskab over skolen.