Efterårsferie på bibliotekerne
Så nærmer efterårsferien sig og igen i år har Kalundborg Biblioteker masser af arrangementer for børn på programmet.
Oplev hele tre teaterstykker i løbet af ugen, når både Kulturhus Gimle, Kalundborg Hallerne og Kultursalen i Høng får besøg af tre forskellige forestillinger: Fridas store rejse for de 5-10 årige i Gimle, Den Lille Prins for de 6-110 årige i Kalundborg og Ned på jorden fra 5 år i Høng.
Altid populære KREAkarusellen gæster også flere biblioteker i løbet af ugen og i Snertinge og Svebølle afholdes de velbesøgte kreative værksteder også igen.