Andre nyheder

Foto: ABW

Online udsendelse om mænd og mental sundhed

Ofte trækker mænd sig socialt, når mentalt mørke fylder. Men hvorfor? Og hvordan kan man som pårørende hjælpe, støtte og skabe rammer for åbenhed?
På Verdens Mentale Sundhedsdag i år zoomer PsykInfo i Region Sjælland ind på mænds mentale sundhed. Erfaringer viser, at mænd oftere end kvinder går alene med psykiske problemer og derfor er i risiko for ikke at få den rette hjælp i tide.

Pressefoto

Danmarks Motionsuge har fået en flyvende start

Nu venter hele Danmarks Motionsuge, og den omfatter bl.a. Skolernes Motionsdag, Arbejdspladsernes Motionsuge, We Walk, We Run, Dansens Dag, Den Store Svømmedag, Skydesportens Dag, Curlingens Dag, Vi går med – mod Parkinson og Værestedernes Motionsuge. Herudover er der planlagt tusindvis af enkeltstående og åbne idrætsaktiviteter, hvor fokus er på alt fra krolf over fodbold til zumba.
Der er tilmeldt 20 arrangementer i Kalundborg Kommune med bl.a. fægtning, skydning, yoga og pilates. Alt, man skal gøre, er at klikke ind og finde det eller de tilbud i lokalområdet, som pirrer i ekstra grad.

Foto: Simon Dyg Breiner, Packshoot i Kolding

Oplev Skydesportens Dag – en dag for hele familien

Er du og din familie klar til at prøve noget helt nyt og spændende i efterårsferien? Lørdag den 12. oktober kl. 10-15 åbner op mod 70 skytteforeninger over hele landet dørene til Skydesportens Dag 2024. Lokalt på Midt- og Vestsjælland står elleve foreninger klar til at byde velkommen til en dag fyldt med udfordringer og sjove oplevelser.

Foto: ABW

Fantastisk juletilbud på Reersø Kro!

Reersø Kro er med sine mindst 350 år på bagen en “aldrende dame” og deres 13 værelser er spredt ud over kroen. Omgivelserne på Reersø mellem Slagelse og Kalundborg på Vestsjælland lægger op til afslapning og smukke vandreture i den fantastiske natur. Kroen har sammensat en række fantastiske juletilbud til jer, der indledes med gløgg og æbleskiver.
Gælder fra d. 23. november til d. 21. december 2024 på torsdage, fredage, lørdage og søndage.

Foto: Hanne Buchberg

Månens store pære

Der manglede lys på himlen,
men så dukkede månen op.
Den kaldte på stjernevrimlen,
og så fulgte stjernerne trop.
Da månens store pære
gik ud på grund af en sky,
tog nattens blæst affære
og tændte lyset på ny.

Hans Jørgen Buchberg

Hylende hyggelig Halloween i haverne

Hylende hyggelig Halloween i haverne

Birkegårdens Haver fejrer for 15. år i træk den hylende hyggeligste Halloween i efterårsferien. I kan gå på opdagelse i de fantasifulde efterårshaver, hvor I møder store græskarfigurer, uhyrer, skeletter og spøgelser, men også kreative eventyrfigurer. Gå heller ikke glip af spøgelseslabyrinterne – én for de små og én for de lidt større børn og voksne. Her er sjov, hygge og spænding for hele din familie.

Kom til tegneworkshop med illustrator Peter Madsen og rist din egen runebrik

Kom til tegneworkshop med illustrator Peter Madsen og rist din egen runebrik

Velkommen til en lærerig og sjov dag i vikingernes og tegneserien Valhallas tegn.
Fugledegaard sætter rammerne for en oplevelsesrig formiddag, hvor børn på 6-12 år kan prøve kræfter med både tegnekunst og runeristning. I selskab med tegneren Peter Madsen vil børnene blive ført igennem dele af Valhallas tegnede univers, og selv få lov til at tegne og komme med deres egne kreative bud på nordiske gudebilleder. 

Overhaling af biblioteket smitter af på trivslen

Overhaling af biblioteket smitter af på trivslen

I løbet af de sidste mange måneder har Kirke Helsinge Skole brugt ressourcer på at modernisere skolens bibliotek, så det store lokale bliver et naturligt sted at have undervisning og lave gruppearbejde. Biblioteket, der tidligere var mørkt og dunkelt, er nu blev lysnet, ommøbleret og arbejdsgrupper er indtænkt i designet af lokalet, forklarer Christina Hansen, der er lærer på skolen: ”Inden vi gik i gang med moderniseringen, var her virkelig mørkt og meget dunkelt. Det var ikke et godt undervisningsmiljø, men det er det virkelig blevet nu. Nu er biblioteket ikke kun et sted, hvor man låner bøger – nu bruger eleverne det som arbejdsrum, lærerne bruger det til møder, og elevrådet bruger det, når de mødes”.

Politirapporten fra 2024-09-23

Politirapporten fra 2024-09-23

En 41-årig mand fra Kalundborg blev søndag varetægtsfængslet til den 22. oktober i en sag om afpresning og våbenbesiddelse. Den 41-årige og en 28-årig mand fra Kalundborg blev anholdt lørdag eftermiddag, efter de havde mødt op og truet et par i Værslev, som den 41-årige havde et økonomisk mellemværende med.
Begge mænd anholdt og sigtet for trusler/afpresning, og politiet fandt i forbindelse med en ransagning af en bil adskillige skydevåben i form af en riffel, en salonriffel, en pistol og et oversavet luftgevær, og en del ammunition, som den 41-årige blev sigtet for at besidde. På hans bopæl fandt politiet desuden fire rifler og en revolver.

Mød mørket med Kalundborg Museum i efterårsferien

Mød mørket med Kalundborg Museum i efterårsferien

Nat på Museet med gys og gru og familiebyvandring med historier om det usynlige.

På en bestemt aften om året er sløret mellem de levende og de døde så tyndt, at de døde kan trænge igennem til de levendes rige. Det kan være en grufuld oplevelse, for hvad er levende og hvad er ikke, og hvad sker der midt imellem?
Træk vejret dybt og gå ind i grænselandet på det mørklagte Kalundborg Museum, der er befolket af spøgelser og genfærd. Det er måske lidt uhyggeligt.

Fridas store rejse

Fridas store rejse

Kom og oplev børneforestillingen ’Fridas Store Rejse’ i Kulturhus Gimle søndag d. 13. oktober. Kl. 14.
En morgen, da Frida vågner og kommer ud af frakken, som hun bor i, modtager hun på mystisk vis et brev. Brevet er fra hendes bedste ven Carlos, som for længe siden flyttede til et fremmed land på den anden side af jorden. Han inviterer hende på besøg.

Efterårsferie på bibliotekerne

Efterårsferie på bibliotekerne

Så nærmer efterårsferien sig og igen i år har Kalundborg Biblioteker masser af arrangementer for børn på programmet.
Oplev hele tre teaterstykker i løbet af ugen, når både Kulturhus Gimle, Kalundborg Hallerne og Kultursalen i Høng får besøg af tre forskellige forestillinger: Fridas store rejse for de 5-10 årige i Gimle, Den Lille Prins for de 6-110 årige i Kalundborg og Ned på jorden fra 5 år i Høng.
Altid populære  KREAkarusellen gæster også flere biblioteker i løbet af ugen og i Snertinge og Svebølle afholdes de velbesøgte kreative værksteder også igen.