Andre nyheder

Sådan ser medicinboksen ud - pressefoto

Nye medicinbokse til sygehusmedicin

Region Sjællands sygehusapotek åbner fra 1. marts fire nye medicinbokse i Ringsted, Maribo, Faxe og Nykøbing Sjælland. Her kan borgere, som er vant til at skulle hente deres medicin på et sygehus, hente medicinen tættere på hjemmet efter ”pakkeboks”-princippet.
Næste åbning bliver i Vordingborg, forventet efter sommerferien. Der er tidligere åbnet medicinbokse på sundhedscentret i bl.a. Kalundborg.

Foto: ABW

Gratis kompost til haven

Igen i år holder ARGO kompostdag på deres genbrugspladser. Her kan du helt gratis fylde traileren med næringsrig jord til din have.
De fremstiller komposten af grene og blade fra det have- og parkaffald, som de modtager på genbrugspladserne. Komposten er meget næringsrig og skal fortyndes, inden du bruger den. 

Netværk for forældre i folkeskolernes bestyrelser

Netværk for forældre i folkeskolernes bestyrelser

Godt 25 forældre fra 14 af kommunens folkeskolers bestyrelser var fredag og lørdag samlet på Kragerup Gods. Emnerne var at skabe et netværk og at forberede sig til de årlige skoleudviklingssamtaler, som skolerne har med direktøren for børn- og ungeområdet i Kalundborg Kommune. Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune bevilligede i 2023 400.000 kr. til styrkelsen af kommunens folkeskolebestyrelser. Det er midler fra den bevilling, der har gjort weekendens arrangement mulig, fortæller skolebestyrelsesformand på Høng Skole, Bo Christiansen: ”Vi har tidligere afholdt mindre arrangementer for og på tværs af vores skolebestyrelser for de penge, vi har fået af politikerne. Men vi har også følt et behov for at samles alle sammen for blandt andet at blive klogere på vores nye rolle i kvalitetssamtalerne og for at udveksle erfaringer”.

Var det prisen værd?

Var det prisen værd?

I sin nye bog Prisen værd? Nedlukningerne ingen taler om går økonom og forsker Jonas Herby i dybden med spørgsmålet: Virkede covidnedlukningerne egentlig efter hensigten? Med skarpe data og omfattende analyser viser han, at befolkningen i høj grad selv tilpassede deres adfærd – uafhængigt af de politiske restriktioner. Konsekvensen? Nedlukningerne havde en langt mindre effekt på dødeligheden, end regeringerne hævdede, mens de økonomiske, sociale og psykologiske omkostninger var enorme.

Ulstrup Mølle - et besøg værd

Ulstrup Mølle – et besøg værd

Ulstrup Mølle ligger på en bakke med udsigt over det flotte landskab.
Ulstrup Mølle betegnes som en af de fem bedste møller i Danmark med hensyn til brugbarhed og funktion af møllens udstyr.
Der er gratis entre og rundvisning alle åbningsdage.

Pressefoto

Søg tilskud til friluftsliv fra Lokalforeningspuljen

Nu kan lokale foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer søge om tilskud til at styrke foreningens arbejde med friluftsliv. Der er 2,4 millioner kroner i puljen, og der kan søges om støtte på op til 40.000 kroner. Ansøgningsfrist 16. maj 2025.
Friluftsrådet ønsker, at midlerne kommer foreninger i hele landet til gode. Siden puljen blev oprettet i 2018, er der uddelt tilskud til 487 lokale friluftsforeninger i 91 kommuner.

Pressefoto

Næsten 40 procent af alle voksne havde huller i tænderne i 2024

I 2024 havde 38 procent af alle voksne patienter huller i tænderne. Særligt de 30-39-årige var hårdt ramt. Det bekymrer Tandlægeforeningen, der understreger vigtigheden af at gå regelmæssigt til tandlæge.
Forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen er netop gået i gang, og formanden for tandlægerne mener, at de mange patienter med caries er en påmindelse om, at voksentandplejen har brug for et markant løft.

Foredrag med Martin Bigum:  Min personlige kunsthistorie

Foredrag med Martin Bigum: Min personlige kunsthistorie

Martin Bigum er billedkunstner, romanforfatter og digter med unik indsigt i de kreative og destruktive processer, der driver en kunstner. 
I dette foredrag vil Martin Bigum, på baggrund af sin selvbiografiske bog: ”Min personlige kunsthistorie”, fortælle om nogle af sine grundlæggende barndoms- og ungdomsinspirationer, og hvordan han hele tiden revurderer eget greb for at finde nyt interessant ståsted i sin kunst.

Foto: ABW

Friske pandestegte ål ad libitum

Reersø Kro serverer dagligt og hele året rundt pandestegte ål ad libitum fra eget fadebur. Reersø Kro er kendt for at servere nogle af Danmarks bedste ål, der naturligvis nydes med hjemmelavet persillesovs og – når det er muligt – lokale hvide, kogte kartofler fra Søgaarden i Gørlev.
​Når vi siger „ad libitum‟, mener vi „ad libitum‟…

Pressefoto

Kom med til Krimimessen 2025 sammen med Biblioteksklubben

Vi tager på bustur til nordens største krimimesse i det nedlagte Statsfængsel i Horsens. 
Messen er stedet, hvor krimiinteresserede, forfattere, forlag og boghandlere flokkes til foredrag, oplæg og bogsnak på standene. Her er masser af gode tilbud på krimibøger, og man kan måske endda få dem signeret af forfatteren. Der udleveres tillige gratis boggaver på messen. 

Oplev Danmarks skjulte historie på unik bustur til Sprogø og Dansk Forsorgshistorisk Museum!

Oplev Danmarks skjulte historie på unik bustur til Sprogø og Dansk Forsorgshistorisk Museum!

Er du klar til en rejse gennem Danmarks fascinerende – og til tider mørke – fortid?
Lørdag d. 12. april inviterer Kalundborg Turistforening og Biblioteksklubben dig med på en spændende og lærerig bustur til Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse og den mystiske ø, Sprogø.

Generalforsamling

Generalforsamling

Familie og Samfund, Årby-Rørby har generalforsamling i foreningen torsdag den 6. marts 2025 kl. 18,30 i Årby Sognegård.
Efter generalforsamlingen fortæller Mogens Hansen og Preben Jensen om deres arbejde i Kalundborg Lokalarkiv.