Et dansk akvakultureventyr tager næste skridt: Musholm køber Lundby Fisk
Opkøbet markerer en strategisk styrkelse af Musholms ambitioner om at sikre bæredygtig, danskproduceret ørred til både hjemmemarkedet og eksporten – ikke mindst til Japan og resten af Sydøstasien. Og det sker med en dyb respekt for det arbejde, der er lagt i Lundby Fisk.
Administrerende direktør i Musholm, Niels Dalsgaard, kalder det en “berigelse af værdikæden” – og peger på de menneskelige kvaliteter, teknologiske fremskridt og unikke erfaringer, som Heidi og Peter bringer med sig.