General Olsen, Congo og generel imperialisme
Kom og hør Peter Tygesen fortælle om imperialismen i Congo. Til aftens foredrag vil der især blive lagt vægt på den mere eller mindre ukendte historie om de danskere, som deltog i erobringen og konsolidering af verdens rigeste koloni.
Omkring 2000 danskere arbejdede i Congo, bl.a. fattigdrengen Frederik Valdemar Olsen fra Kalundborg, som startede sin karriere i Congo som løjtnant og endte som general i den belgiske kolonihær. Hans vigtigste opgave var at bekæmpe congolesernes oprør mod kolonimagten, men det var også ham, der stod bag opbygningen af Congos infrastruktur.