9 ud af 10 haveejere gøder for meget
Mange haveejere er alt for gavmilde med gødningen. Det viser resultatet af de seneste jordprøver foretaget blandt Haveselskabets medlemmer. Kig på planten, om den trives. Gør den det, har den som udgangspunkt ikke brug for gødning.