Kom med museet på en byvandring i Højbyen
Højbyen i Kalundborg er en af de bedst bevarede bydele i Skandinavien fra middelalderen. Området indeholder bl.a. den enestående femtårnede Vor Frue Kirke og et stenhus, som i årenes løb har haft mange funktioner, fx hospital.
Byvandringen starter ved Kalundborg Museum med et kik til modelbyen og til korstogstapetet med en fortælling om byen og dens grundlægger, Esbern Snare fra Hvideslægten.