Andre nyheder

Pressefoto

Foredragsaften med Julia Lahme

Glimmeronsdag i Kultur- og Rytmiksalen i Høng Hallen handler om at fejre hverdagen, for det er trods alt hverdage, der er flest af.
Etnolog, forfatter og trendforsker Julia Lahme vil fortælle meget mere om, hvad konceptet ”glimmeronsdag” går ud på. Både Julia og biblioteket opfordrer alle, der møder op, til at iføre sig noget, der glimrer – måske pailletbukserne, sølvkjolen eller blot et lille drys glimmer. 

Foredrag med forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky

Foredrag med forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky

Anne-Cathrine Riebnitzsky er aktuel med sin helt nye bog ”Templet”. 
Foredraget afspejler hendes dybdegående litterære arbejde samt hendes engagerede indsats i konfliktområder.  Gennem sit forfatterskab dykker Anne-Cathrine dybt ned i erfaringerne fra sine missioner og skildrer skarpt livets realiteter i konfliktzoner som Afghanistan. Særligt anerkendt er hun for sit arbejde med undertrykte kvinder i Helmand-provinsen, hvilket indbragte hende Anders Lassen-legatet fra Kronprins Frederik. 

Familiebyvandring i mørket

Familiebyvandring i mørket

Gå med på opdagelse i det mørke Kalundborg, når byen er allermest uhyggelig. Besøg nogle af Danmarks mørkeste kældre og lofter. Vær med til at finde spor af vilde ulve og hør om det usynlige, om spøgelser, trolde og elevere. Medbring lommelygte og masser af mod.

Foto. Hanne Buchberg

Hej farmor

Hej farmor, er du hjemme, det er bare lille mig,
der prøver på at ringe for at snakke lidt med dig.
Jeg elsker dig og glæder mig til vi skal ses igen,
for husk, jeg er din lille skat din allerbedste ven.

Hej farmor, jeg er træt, der er så meget støj og larm,
og boksen, den har hele tiden været alt for varm.
Min søde mor har lovet, hun vil kø’r mig hen til dig,
hvis altså du er hjemme og vil ta’ dig lidt af mig.

Hej farmor, hav det godt, jeg løber hen til vores bil,
hvor mor, hun står og vinker, mens hun sender mig et smil.
Men hun har lige sagt til mig, at hun skal til motion,
så når vi kommer hjem, ta’r jeg vor egen telefon.

Hans Jørgen Buchberg

Foto: ABW

Uddannelsesanalyse 2024: Region Sjælland er en region i vækst

Danmark oplever stigende beskæftigelse, og det gælder også for Region Sjælland. Hele 77% af de sjællandske borgere i alderen 16-66 år er i beskæftigelse – det er en stigning på 4% set i forhold til sidste års uddannelsesanalyse.
Samtidig er færre borgere på offentlig forsørgelse. Det er tal, som glæder den nyudnævnte regionsrådsformand Trine Birk Andersen.

Nat på Museet på Kalundborg Museum den 15. oktober. Foto: Museum Vestsjælland

Nat på Museet

Træk vejret dybt og gå ind i grænselandet på det mørklagte Kalundborg Museum, der er befolket af spøgelser og genfærd. Det er måske lidt uhyggeligt.
Der er i hvert fald lagt op til en aften med gys og gru, hvor svage sjæle har bedre af at blive hjemme. Resten er for hele familien og alle aldre, der nyder et godt gys. Tag en lommelygte med.

Politirapporten fra 2024-09-30

Politirapporten fra 2024-09-30

Der kom et alarmopkald fra sognefogeden på Sejerø om, at der var opstået brand i nogle dieseltanke på en landejendom, som udviklede kraftig sort røg. Personer i området blev opfordret til at trække inden for og lukke døre og vinduer. Brandvæsnet på øen kæmpede bravt, og der blev tilkaldt assistance som sejlede til stedet. Politi og ekstra brandfolk blev fløjet til øen med søværnets helikopter.
Allerede kl. 12.20 var røgen begrænset og der var ikke længere behov for at trække inden døre. Ingen personer kom noget til ved branden, men der skete store skader på laden, hvor branden opstod. Politiet var færdige på stedet omkring kl. 12.49, hvor de fløj retur. Brandårsagen skal nu undersøges nærmere, for at forsøge at afklare, hvorfor den opstod.

Her er der risiko for tæt trafik i efterårsferien

Her er der risiko for tæt trafik i efterårsferien

Efterårets gyldne blade og køligere temperaturer bringer ikke kun hyggelige stunder, men også risikoen for tæt trafik og kødannelse, når tusindvis af danskere får efterårsferie og søger mod de store sommerhusområder.
Mange tager afsted fredag eftermiddag eller lørdag formiddag, og derfor ser man typisk, at vejene er godt fyldt op på disse tidspunkter. Det billede forventes at gentage sig i år, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at køre udenfor de mest belastede tidsrum.

Har du efterisoleret dit hus?

Har du efterisoleret dit hus?

Har du efterisoleret dit hus? Så vær opmærksom på at det kan medføre risiko for brand hvis du har efterisoleret omkring skorstenen!
Efterisolering på loftet er populært hos mange danske boligejere af hensyn til varmeregningen. Men har huset også et ildsted og skorsten, tyder meget på, at det kan medføre risiko for brand.
Kontakt altid dine lokale skorstensfejermester, hvis du skal bygge om ved skorstene og ildsteder – også efter du har isoleret omkring skorsten!

Børn med “sultne hjerner” går til videnskab i Kalundborg

Børn med “sultne hjerner” går til videnskab i Kalundborg

I Videnskabsklubben kan videbegærlige børn prøve sig selv af som forskere hele efteråret. Det populære fritidstilbud er gratis og vender for 2. år i træk tilbage til Kalundborg.
I år er det muligt at gå til kemi, hvor børnene skal lære at forstå, hvordan hele deres verden og alt omkring dem er bygget op af kemi. Børnene skal blandt andet spille spillet ”Det periodiske system”, dissekere en ble og blande væsker. De skal også kreere deres egen hjemmelavede slim.

Foto: ABW

Online udsendelse om mænd og mental sundhed

Ofte trækker mænd sig socialt, når mentalt mørke fylder. Men hvorfor? Og hvordan kan man som pårørende hjælpe, støtte og skabe rammer for åbenhed?
På Verdens Mentale Sundhedsdag i år zoomer PsykInfo i Region Sjælland ind på mænds mentale sundhed. Erfaringer viser, at mænd oftere end kvinder går alene med psykiske problemer og derfor er i risiko for ikke at få den rette hjælp i tide.

Pressefoto

Danmarks Motionsuge har fået en flyvende start

Nu venter hele Danmarks Motionsuge, og den omfatter bl.a. Skolernes Motionsdag, Arbejdspladsernes Motionsuge, We Walk, We Run, Dansens Dag, Den Store Svømmedag, Skydesportens Dag, Curlingens Dag, Vi går med – mod Parkinson og Værestedernes Motionsuge. Herudover er der planlagt tusindvis af enkeltstående og åbne idrætsaktiviteter, hvor fokus er på alt fra krolf over fodbold til zumba.
Der er tilmeldt 20 arrangementer i Kalundborg Kommune med bl.a. fægtning, skydning, yoga og pilates. Alt, man skal gøre, er at klikke ind og finde det eller de tilbud i lokalområdet, som pirrer i ekstra grad.