Andre nyheder

Børneteater i Snertinge

Børneteater i Snertinge

Kom og oplev forestillingen ’Hvis jeg var en hund’ søndag d. 30. marts kl. 10.30-11.10, når teatergruppen ’Mit Teater’ gæster Biblioteksinfo Vesterlunden i Snertinge.
Leonard er så bange for hunde, at han til sidst selv ønsker at blive en stor, stærk hund. En ønskefe dukker op og forvandler ham til en Golden Retriever. Til sin skuffelse opdager Leonard, at store stærke hunde også kan blive bange.   
En humoristisk og livsbekræftende historie om at være bange og om at vove pelsen. 

Foto: Hanne Buchberg

Så smuk og så flot

Solen skinner fra en himmel
så smuk og så flot,
men pludselig er den borte
og alting er gråt;
pyt med det jeg elsker
vejret nu og her
for skønne, skønne forår,
du ved, jeg har dig kær.

Hans Jørgen Buchberg

Er du Multi-Techs nye industrielektriker?

Er du Multi-Techs nye industrielektriker?

Multi-Tech A/S tilbyder et spændende og selvstændigt job, hvor du selv har mulighed for at præge hverdagen.
Du bliver en del af en god og social arbejdsplads med et uformelt miljø og gode kollegaer.

Foto: ABW

Se hvordan det er gået med trivslen på dine børns folkeskole efter COVID-nedlukningerne

Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS.
Udover den forringede trivsel kan COVID-nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser for elevernes indlæring. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og skolerne har håndteret nedlukningerne.

Politirapporten fra 2025-03-10

Politirapporten fra 2025-03-10

Politiet blev orienteret om, at en 20-årig mand fra Gørlev havde fået stjålet sin cykel. Manden var selv kommet i kontakt med et vidne, der mente at have set tyveriet ske. Han mente også at vide, hvor bilen, som var brugt til tyveriet, normalt befandt sig. Den 20-årige tog derfor ud til den pågældende adresse i Store Fuglede, hvor han mødtes med politiet. Cyklen blev fundet på stedet og en 43-årig mand på stedet blev sigtet for tyveriet.

LAG Nordvestsjælland har inden for de sidste to år støttet 9 projekter i Kalundborg Kommune (nogle af de viste markører ligger ikke i Kalundborg Kommune, men kommunegrænserne er jo ikke tegnet med lineal). Som det ses af kortet, er der plads til flere – ikke mindst i den sydlige del af kommunen. Hvordan du kommer med kortet, kan du blive klogere på ved at deltage på infomødet tirsdag 1. april kl. 19.00 på rådhuset på Holbækvej. Tilmeldingsfrist fredag 28. marts kl. 12.00 på LAG-nvs.dk

2 mio. kr. til lokal udvikling – infomøde på Rådhuset

LAG Nordvestsjælland varmer op til næste ansøgningsrundes uddeling af 2 mio. støtte-kroner med infomøde tirsdag 1. april kl. 19.00 på Kalundborg Rådhus (Holbækvej) for alle interesserede virksomheder og foreninger i kommunen. Tilmelding via LAG’s hjemmeside LAG-nvs.dk senest 28. marts kl. 12. Som et ekstra krydderi vil ét af kommunens i alt 9 projekter, der har fået støtte inden for de sidste par år, dele ud af deres erfaringer.

Formanden aflagde beretning - pressefoto

Genvalg til bestyrelsesmedlemmerne

Ved Familie og Samfunds generalforsamling d. 10.3.25 i Ubby Forsamlingshus var der genvalg til de bestyrelsesmedlemmerne der var på valg. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig.
Formanden Annilis Petersen aflagde beretning, hvor foreningsårets aktiviteter blev gennemgået, og det nye program for i år blev nævnt. I april måned er det Kredsens 4 Forårsmøder der løber af stablen med rigtig gode foredragsholdere. Man skal være medlem af foreningen for at kunne deltage og sidste tilmelding er d. 21.3.25.

Pressefoto

Foredrag: Svindel mod ældre

Kom og hør, hvad du skal være på vagt overfor, når Randi Mortensen fra Midt- og Vestsjællands Politi fortæller om svindlernes ufine metoder – telefonopkald, falske mails og sms’er. 
Politiet oplever desværre en række sager lige nu, hvor ældre personer bliver snydt. Svindlerne ringer og udgiver sig for at være fra banken, fra politiet eller andre myndigheder – eller også udgiver de sig for at være et barnebarn. 

Elever arbejder med virkelighedens problemstillinger

Elever arbejder med virkelighedens problemstillinger

Torsdag eftermiddag var Skolen på Herredsåsen fyldt med nysgerrige forældre, repræsentanter fra lokale virksomheder og fortællelystne elever fra alle årgange. Skolen markerede afslutningen på årets LEAPS-forløb arrangeret i tæt samarbejde med lokale virksomheder med fællesfremvisning for forældre, bedsteforældre og andre interesserede, der vil se og høre elevernes bud på løsninger til de problemstillinger, erhvervslivet står med.

Om Danmark – frit fortalt - fire spændende foredrag

Om Danmark – frit fortalt – fire spændende foredrag

Familie og Samfund Kalundborg Kredsen afholder Forårsmøder i Årby Forsamlingshus, hvor du kan opleve Asser Amdisen fortælle om skoleskibet, Bodil Jørgensen om kærlighed, Annette Hoff om kaffe og Mathias Hammer spille op til fællessang.
Er man ikke medlem af Familie og Samfund og gerne vil deltage i disse fantastiske foredragsaftener, så kan der tegnes medlemskab ved henvendelse til en af de tre Lokalforeninger Løve Herred-Gørlev, Årby-Rørby eller Raklev-Røsnæs.

Martin Bigum gæster Kalundborg med foredraget: Min personlige kunsthistorie

Martin Bigum gæster Kalundborg med foredraget: Min personlige kunsthistorie

Kalundborg Biblioteksklub og Kunstforening inviterer til en inspirerende aften med den anerkendte kunstner og forfatter Martin Bigum. Tirsdag d. 1. april 2025 kl. 19.00 vil han indtage scenen i Kino Den Blå Engel med foredraget Min personlige kunsthistorie, baseret på hans selvbiografiske bog af samme navn.
I foredraget vil Martin Bigum tage publikum med på en rejse gennem sin kunstneriske udvikling. Han vil dele fortællinger om sine barndoms- og ungdomsinspirationer, der har formet hans kunstneriske udtryk, og hvordan han konstant revurderer sit arbejde for at finde nye, interessante perspektiver.

Danske svindelsager – et foredrag med Rasmus Wichmann

Danske svindelsager – et foredrag med Rasmus Wichmann

Ludvig Holberg skrev engang: „Verden vil bedrages‟, og historien bekræfter ham gang på gang. Danmark har oplevet alt fra det spektakulære krak i Landmandsbanken og en museumsdirektør uden eksamenspapirer til eliteforskning med forfalskede forsøg og det skandaleombruste underslæb i Socialstyrelsen. Er vi som danskere for godtroende, eller er der noget særligt ved vores samfund, der gør os sårbare over for bedrag?
Historiker Rasmus Wichmann sætter fokus på nogle af de mest opsigtsvækkende svindelsager i Danmarkshistorien, når han gæster Kalundborg Biblioteks historiecafé den 26. marts kl. 19.00