Schnuden og Sally motiverer eleverne
På Rynkevangskolen i det centrale Kalundborg tilbydes eleverne noget helt særligt. Nemlig at læse og regne med skolens to skolehunde, springer spanielen Schnuden og labradoren Sally. Hver mandag er hundene på skolen, hvor de er med eleverne til time, fortæller lærer og ejer Louise Due: ”Når hundene er med i skole, ser vi eleverne blomstre op på en helt særlig måde. Vi mærker en øget læselyst og ro på eleverne, når hundene er med i timerne”.