Politirapporten fra 2024-07-22
Der kom en anmeldelse fra en borger, der var ude at gå aftentur på Mullerup Strandvej. Hun havde halvanden time tidligere set et par underbukser og håndklæde på stranden og også set en mand, der svømmede i havet. Nu var hun tilbage og så at genstandene stadigt lå der, men manden var væk. Der blev indsat redningshelikopter og båd, men der blev ikke fundet tegn på, at der skulle være sket en drukneulykke. Politiet skal igen opfordre til, at man husker at tage sine ejendele med hjem fra stranden, så det ikke udløser en redningsoperation.