Visens Venner underholder i Gl. Svebølle Forsamlingshus
Fredag den 15. november inviterer Gl. Svebølle Forsamlingshus til en aften i festligt lag med Visens Venner.
Visens Venner har til formål at fremme kendskabet til viser – primært danske, dernæst skandinaviske – og viser i al almindelighed.
Visens Venner kan lidt af hvert. De kan især skabe stemning, fest og glæde med viseunderholdning og fællessang. De kan optræde med revyviser, håndværkerviser, bakkesange, “slemme viser” eller et mix af det hele.