Jeg tænker så tit på, hvordan det skal gå
med alle de ældre, som vi passer på,
med Else og Ulla og Erik og Kaj
og alle de andre, som nu er på vej.
For de er så mange, og vi er så få,
det kniber at nå det, vi gerne vil nå.
Men når jeg så føler mig træt og brændt ud,
så får jeg de kærligste smil og ved gud,
de smil gi’r mig glæde og ny energi,
det tænker jeg tit på, når dagen er forbi.
Hanne og Hans Jørgen Buchberg
