Kalundborg, Fjenneslev, Ringsted og Sorø spiller en central rolle i den historiske roman ”Absalon – magt og afmagt” af cand. mag. Anne Bjerre Braüner, som netop er udkommet.

Anne Bjerre Braüner har igennem de seneste 8 år undersøgt kilder om perioden 1120-1220 for at skabe et nuanceret billede af Absalon og hans tid. Han var en mand med et ben i både den kirkelige og den militære lejr, og Anne Braüner udforsker i romanen, hvordan han forener disse roller.

Hvordan var Absalons personlige liv, hans forhold til kærlighed og de religiøse og etiske dilemmaer, han stod over for?

Hvordan kunne han for eksempel som præst og biskop være leder af hele den danske hær, gå i krig og være med til at slå ihjel?

Og hvordan med absolution, Guds tilgivelse. Kunne den gives for alt?

Absalon og hans storebror Esbern havde livet igennem et tæt samarbejde med deres plejebror Valdemar, som senere tider har kaldt Valdemar Den Store.

Og da Esbern var på korstog til Jerusalem, blev han inspireret til den usædvanligt smukke kirke, som i dag er Kalundborgs vartegn.

Middelalderhistorikeren Brian McGuire, der bor i Kalundborg, har anbefalet romanen.

Bogen kan købes hos Bog & Idé i Kalundborg.

(Helbindsbog, 320 sider, vejl. uds. pris 298 kr., Forlaget Kle·art)

Pressefoto