Novo Nordisk er gået i gang med at bygge en ny fabrik på Hallas Allé i Kalundborg. Det oplyser TV Øst. Der er tale om en hal på knap 8000 m2 hal og med et budget på 1,5 milliarder kroner bliver det et af regionens dyreste byggerier.
– Det her er en farmaceutisk fabrik, det sætter nogle andre krav både under byggeriet og efter, fortæller projektchef hos Novo Nordisk Kalundborg Per Poulsen til TV Øst.
Når hallen står færdig, danner den rammerne om produktion af medicin til patienter med blødersygdommen hæmofili. Foruden ca. 100 håndværkere står et stort hold af kemikere, ingeniører og designere bag byggeriet.
– Jeg skal sørge for, at vi laver det helt rigtige design, så vi overholder alle specifikationer til at oprense produktet, fortæller bioteknolog og projektleder ved Novo Nordisk Kalundborg Magda Skou til TV Øst.
Den nye fabrik er den 16. af fabrikshallerne i Novo Nordisks afdeling i Kalundborg. Samlet set omfatter Hallas Alle i dag 3400 medarbejdere på 1.000.000 m2.
Den nye fabrik giver 100 nye jobs i byen.