Fra den 1. juli 2024 tiltræder civilingeniør og HD Sara Gärtner Krag-Jensen som ny fabriksdirektør for Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark, Kalundborg.

Hun kommer fra en stilling som produktionschef hos Novo Nordisk og er tidligere fabriksdirektør hos Convatec. Hendes baggrund indenfor ledelse, produktion, supply chain, innovation og det kommercielle område skal medvirke til fortsat udvikling og automatisering af fabrikken i en endnu mere bæredygtig retning. Sara Krag-Jensen er ligeledes tiltrådt som bestyrelsesmedlem i Kalundborg Symbiose.

Boehringer Ingelheim Animal Health Denmark fremstiller kosttilskud til dyr, bl.a. kalciumpræparatet Bovikalc. Dette og talrige andre produkter produceres og distribueres til hele verden fra produktionsanlægget i Kalundborg.

Boehringer Ingelheim er en biofarmaceutisk virksomhed aktiv i både menneske- og dyresundhed. Som en af industriens største investorer inden for forskning og udvikling, fokuserer virksomheden på at udvikle innovativ behandling inden for områder med stort udækket medicinsk behov. Virksomheden tilbyder en bred vifte af vacciner, antiparasitære produkter og medicin til kæledyr, heste og produktionsdyr til dyrlæger, dyreejere, landmænd og regeringer. 

Pressefoto