Nat på Museet med gys og gru og familiebyvandring med historier om det usynlige.
På en bestemt aften om året er sløret mellem de levende og de døde så tyndt, at de døde kan trænge igennem til de levendes rige. Det kan være en grufuld oplevelse, for hvad er levende og hvad er ikke, og hvad sker der midt imellem?
Træk vejret dybt og gå ind i grænselandet på det mørklagte Kalundborg Museum, der er befolket af spøgelser og genfærd. Det er måske lidt uhyggeligt.
Der er i hvert fald lagt op til en aften med gys og gru, hvor svage sjæle har bedre af at blive hjemme. Resten er for hele familien og alle aldre, der nyder et godt gys. Tag en lommelygte med.
Tid: 15. oktober. Vi starter kl. 18 og lukker kl. 21. Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Vælg mellem forskellige starttider hver halve time. Sidste tid er kl. 20.30
Vi anbefaler, at de mindre børn besøger os først på aftenen, mens den sidste time henvender sig mere til større børn og unge.
Familiebyvandring
Gå med på opdagelse i det mørke Kalundborg, når byen er allermest uhyggelig. Besøg nogle af Danmarks mørkeste kældre og lofter. Vær med til at finde spor af vilde ulve og hør om det usynlige, om spøgelser, trolde og elevere. Medbring lommelygte og masser af mod.
Byvandringen varer ca. 1,5 time. Den er ikke velegnet for gangbesværede.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.
Mødested: P- plads, Kalundborg Museum.
Tid: 16. oktober kl. 16.00-17.30 og 17. oktober kl. 16.00-17.30.