Få historierne om Kalundborg Højby, som er et overflødighedshorn af ruiner og bygninger fra middelalderen, når du kan komme med på Byvandring, sammen med Kalundborg Museum. den 11. maj kl. 19.00-20.30.
Kalundborg er grundlagt af Esbern Snare fra Hvideslægten. På turen rundt i middelalderens Kalundborg ser vi ruinerne af Esbern Snares borg og hører om hans bedrifter. Vi kommer forbi den enestående femtårnede Vor Frue kirke og stenhuset, som er Nordeuropas bedst bevarede beboelseshus fra middelalderen. Det er kort sagt en byvandring, hvor vi kommer helt tæt på middelalderens bygninger og deres historier.
Mødested: Kalundborg Museums P-plads, Adelgade 23, 4400 Kalundborg. Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpresen.dk.