Maj, du kom igen i år,
har du gaver med til mig?
Jeg håber virkelig, at jeg får
et dejligt vejr af dig.
Kunne du måske lokkes
til at vride alle skyerne,
for de sidste dråber
over markerne og byerne.
Vis mig nu din himmel blå
du skønne, grønne maj.
Farverne, du byder på,
har længe været på vej.
Jeg har bare savnet dig,
jeg har så mange minder,
vi skal ud at gå en tur,
når forårssolen skinner.
Hans Jørgen Buchberg