Få hjælp af Kalundborg Museum til at komme i gang.
Fabriksfremstillet og masseproduceret legetøj er et relativt nyt fænomen. Op gennem historien har meget legetøj været hjemmefremstillet med et stærkt personligt præg.
Kalundborg Museum har indrettet et gør- det-selv legetøjsværksted fyldt med forskellige materialer, så vi er klar til at kaste os ud i at lave vores helt eget personlige legetøj. Vi skal bl.a. lave snurretoppe af postkort, kludedukker og korkpropskibe og selvfølgelig spille med glaskugler.
Vi slutter dagen af med saftevand og kage.
Lav selv legetøj er velegnet for børn i alderen 4-8 år ledsaget af en voksen.
Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.
Tid: 17. maj kl. 11-13.
Sted: Kalundborg Museum, Adelgade 23, Kalundborg.
