Bibliotekernes nye program er fyldt med alverdens arrangementer for børn og voksne, spændende artikler og interviews. De nye kataloger kan findes på bibliotekerne nu.
Foruden de mange arrangementer, kan du læse de flotte forord skrevet af den nye Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Hans Munk. Han nævner bl.a. hvor vigtigt kulturen er for fællesskabet og hvilken kæmpe indsats biblioteket og de frivillige gør ude i de små lokalsamfund for at løfte kulturlivet for store og små.
Læs også det meget spændende interview med Lotte Salling i forbindelse med den populære ÆllebælleMajFortælle-Festival.
Ellers kan du også slå klørene i artiklen med vores helt egen hus-kunstner Ditte Forchammer, som fortæller levende omkring det nye samarbejde mellem kunstklubben for børn og Makerspace/LAB på Biblioteket.
Gå heller ikke glip af interviewet med forfatter Charlotte Weitze. Charlotte kommer til Kalundborg den 29. marts og holder foredrag om hendes nyeste bog Rosarium, der desuden nomineret til DR Romanpris 2022 og Weekendavisens Litteraturpris.
Bibliotekerne glæder sig til at uddele det nye katalog til jer – og til en helt ny sæson med kulturtilbud i Kalundborg Kommune.