Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg
Lad ikke altid tankerne flyve ud af din mund
luk munden før du slipper dem fri.
For tankerne kan bide som en lille, arrig hund
og gøre et venskab forbi.
Erkend, at også du ka’ ta’ fejl,
at det ikke er kun dine venner.
Vær ikke skråsikker, selvglad og stejl,
for så ved du, hvordan det ender.