Musikarrangement: Nordic Singers, en gruppe professionelle operasangere fra Det Kgl. Teater, giver koncert fredag den 27. september i Røsnæs Forsamlingshus

 Nordic Singers er en gruppe af 4-5 professionelle operasangere fra Det Kgl. Teater. Sammen med deres pianist underholder de med et stort og alsidigt repertoire, som spænder lige fra den klassiske operas største tårepersere til ABBA og Queen! Glem alt om koncerter i gammeldags stil med trykte programmer, hvor publikum sidder pænt og stille – for her må der gerne grines, grædes og ikke mindst synges med! Programmet bliver præsenteret undervejs i let og underholdende stil – ja, man kan vel nærmest sige, at vi nærmer os Stand Up-genren, så her kommer man ikke til at kede sig! 
 
De elsker selvsagt at synge opera og leverer passioneret og på højt niveau arier, duetter og ensembler fra kendte og elskede operaer som Butterfly, Carmen og Tosca. Men de brænder også for at vise deres musikalske talenter inden for andre musikgenrer med alt fra musical, operette, viser og sange, til pop og rock, som bl.a. bindes sammen i festlige og overraskende potpourrier med masser af flot ensemblesang. 
 

Praktiske oplysninger: 

Dato: Fredag den 27. september

Kl. 19.00 Dørene åbner 

Kl. 19.30 Nordic Singers – musikunderholdning  

Pris: 210,00 kr. 

Drikkevarer, kaffe og kage kan købes inden og i pausen. 

Tilmelding: Billetkøb i Brugsen i Ulstrup på Røsnæs eller via dette link: Salg – Nordic Singers (place2book.com)  

Arrangør er Røsnæs Forsamlingshus. 

Arrangementet er med støtte fra LIV i Forsamlingshusene. 

Pressefoto