Man bliver glad af at synge og derfor markerer Kalundborg Biblioteker starten på efterårets tema ”Det gode liv” med en lille happening, hvor de byder op til fællessang. De introducerer samtidig deres nye udstilling ”Det gode livs træ” og håber, at alle sangglade gæster vil bidrage med de første stikords-kort.

Dette efterår sætter Kalundborg Biblioteker fokus på temaet ”Det gode liv” med en lang række foredrag. Foredragene spænder over mange forskellige emner, lige fra alvoren ved at være alvorlig stressramt, til værdien og vigtigheden af glæde og grin. Det handler kort sagt om livskvalitet, og hvad vi hver især oplever gør livet værd at leve. Som variationen i foredragene er der uden tvivl stor forskel på, hvad det enkelte menneske oplever som det gode liv og livskvalitet.

Biblioteket håber med udstillingen ”Livets træ” i stikordsform at indfange spændende bud på, hvad borgerne i Kalundborg synes bidrager til at gøre livet godt. Og det starter med en skøn og livsbekræftende omgang fællessang.

Biblioteket er vært med kaffe, te, vand og lidt sødt.

Hvor og hvornår:

Kalundborg Bibliotek

Onsdag d. 13. september kl. 16-17.

Ingen tilmelding, bare duk op og syng med!

Læs meget mere om efterårets foredrag i det nye katalog fra Kalundborg Biblioteker eller på hjemmesiden www.kalundborgbib.dk