Peter Qvortrup Geisling har fungeret som DR’s lægefaglige ekspert og dygtige TV-læge i årevis. Ikke mindst under Corona, hvor han for alvor kom ind i vores stuer. Han er uddannet journalist og læge og har oplyst danskerne om sundhed, sygdomme og veje til et bedre helbred i en lang række populære sundhedsprogrammer. Nu lægger han vejen forbi Snertinge med sit foredrag Giv dit liv et serviceeftersyn.

I Giv dit liv et serviceeftersyn holder Peter foredrag om finurlige historier fra TV-konsultationen.

Om foredraget siger Peter: ”Publikum skal først og fremmest have en rigtig sjov aften, når jeg er på besøg! Humor skal jo være så sundt, så jeg har en masse sjove og tankevækkende anekdoter med fra ”Lægens Bord”, ”Ha´ det godt”, ”Diagnose søges” og de andre TV-programmer, som jeg har lavet gennem årene”. 

I modsætning til TV-programmerne bliver livet ikke genudsendt, så TV-lægen vil inspirere publikum til at give livet et serviceeftersyn. Det er aldrig for sent at udleve sine drømme.

Varighed: 1 x 60 min. 

Praktiske oplysninger:   

Dato: Tirsdag den 11. marts 2025.

Tidspunkt: 19.00-21.30.

Sted: Biblioteksinfo Snertinge, Vesterlunden 1, 4460 Snertinge.

Pris: 205 kr. normalpris – 185 kr. for medlemmer af Biblioteksklubben.

Tilmelding: Foredrag ved Peter Qvortrup Geisling | Kalundborg Biblioteker & Borgerservice

Arrangementet er et samarbejde med Snertinge Biblioteksgruppe og Kalundborg Biblioteker.

Pressefoto