Letkøb lukker og slukker pr. 30/9 2017
Det er ikke lang tid siden, Dit Kalundborg skrev om Paws forretning. Det kan du læse her.
På sin Facebook-side skriver Købmand Paw selv flg. meddelelse:
“Den sidste rigtige købmand i Kalundborg lukker!
Købmanden På Røsnæsvej – Letkøb – lukker pr. 30 september 2017.
Gennem de sidste 5 år har åbningstider, indkøbsvaner og konkurrence ændret sig, og det har medført, at jeg må søge ny udfordringer.
Personalet og jeg takker for mange gode år. Vi sætter pris på de mange rare og faste kunder.
Hilsen Købmand
Paw Kærhus Therkelsen”
I skrivende stund er der på facebook en massiv beklagelse og forundring over lukningen, bl.a. 423 likes med nedadvendte mundvige. Læs 200 kommentarer til lukningen her
Lad os håbe, der findes en dygtig ildsjæl derude, som kan føre forretningen videre. Nu gælder det om at hjælpe Paw med at få solgt alle varer på hylderne. Dit Kalundborg var forbi i dag og kan meddele, at Paws humør og imødekommenhed er, som det altid har været. Og på hylderne er der masser af spændende varer, som der plejer.