Du skal være hurtig, hvis du skal vær med, når Høng Ældresagen og Kulturpakker til Ældre holder en kæmpe musikalsk fest, hvor du får mulighed for at tippe et hit og synge sammen med Klaus og Karin.

Torsdag den 7. september 2023 kl. 14:00-16:00 i Kultursalen i Høng Hallen, inviterer Høng Ældresagen og Kulturpakker til Ældre dig med til en festlig syng med eftermiddag, hvor sjove spørgsmål til de enkelte sange udløser præmier til de heldige vindere.

Klaus Strand-Holm, kendt fra Klaus & Servants, spiller og synger hits fra flere årtier, mens Karin Strand-Holm stiller spørgsmål om de enkelte numre. Der er altid festlig stemning med et besøg af det populære “Syng med & Tip et Hit” koncept kendt fra DK4. Der er fællessang ved bordene, der bliver grinet og hvisket til naboen. Ved denne festlige musikquiz får publikum en masse gode sange og fællessange, når både Karin & Klaus bevæger sig rundt blandt publikum.

Alle kan deltage i showet, idet spørgsmålene i Tip et Hit har en sværhedsgrad, hvor alle kan være med og et simpelt JA eller NEJ er nok. Vinderen findes til slut og modtager en fin præmie. Og bliver man ikke kåret som quiz-mester, går man alligevel glad fra arrangementet og føler, at man har vundet en hyggelig tid med sang, musik og højt humør.

Undervejs serveres kaffe og kage ved Rosenvængets selskabslokaler.

Lyder dette som et arrangement som du kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne købes via www.kulturpakkerkalundborg.dk under ”se arrangementer” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 50,- kr. og gælder kun for én person. Det er muligt at tilkøbe transport for 25,- kr. pr person og det gør sig gældende for personer både med og uden kørestol. OBS: Hvis der ønskes transport, skal billetterne købes 4 uger før arrangementet.

Det sker i samarbejde med Kulturpakker til Ældre og Høng Ældresagen.

Pressefoto