Julefortælling af Hans Jørgen Buchberg
Så står du her igen og banker på min hoveddør med dine smukke farver klædt i rødt og hvidt som før. Du står her, som du plejer kære jul så smuk og sød og dufter skønt af klejner og af gran og risengrød.
Min nabo henter posten, han er skolepsykolog, han vinker så fornøjet med et julekatalog. Jeg hilser pænt tilbage, mens han råber til sit barn: Lad vær at røre ved den rosin dit uopdragne skarn!
Jeg lukker stille døren slår mig ned ved min kamin med kaffen og avisen og et julemagasin. Jeg slukker for min radio er lidt træt af julesang, de rapper, at et barn er født og synger ” Bjældeklang.”
I magasinet står der, at en coach kan hjælpe til med køb af julegaverne, hvis det er det, man vil. En del bli’r tildelt krisehjælp på grund af stress især, det er tanken om at juleferien venter, der er svær!
Når ferien er slut, så skal de hjælpes en gang til, for så skal de på job ja, der er meget, der står på spil. Det er nemlig træls at tænke på, at alt er købt på klods, nu er de tvunget til at snakke løn med deres boss!
Og gaverne skal byttes, der bli’r ikke fred og ro, før børnene har fået den nye iPhone begge to! Der bli’r en voldsom trængsel og alarm, ja den er slem, når der skal fejres juleaften i det lille hjem.
Selv sidder jeg og kikker i mit julemagasin og smiler til min kone, der har skænket et glas vin. At sidde her i ro og mag og hygge er en fryd, – men mente Grundtvig ærligt, at en jul har englelyd?
