Lige nu udstilles arveranderinger, oliemalerier og akvareller på Bispegårdens aktuelle kunstudstilling med Johanne Foss i Kalundborg.

Skærmbillede 2015-11-12 20.00.16Den dygtige maler og grafiker Johanne Foss udstiller lige nu nogle af sine værker på Bispegården. Johanne Foss har landskabet som sin vigtigste inspirationskilde, og ideerne til kunstværkerne kommer fra Johanne Foss’ mange rejser og studieophold i bl.a. Tanzania, Ægypten, Spanien, Italien, Mocambique, Syrien, Etiopien og Grønland, men bestemt også fra hendes hjem i Birkerød og hus i Sverige.

Landskaberne på kunstværkerne er meget fortættede i deres udtryk, og det er Johanne Foss, der sætter scenen og trækker det ud af landskabet og sætter det ind i landskabet, som fører til den virkelighed og den verden, som hun gerne vil formidle gennem sin kunst.

Johanne Foss’ billeder er smuk kunst og billeder, som man umiddelbart får lyst til at tage med hjem, men det er også billeder, der lønner sig at gå på opdagelse i, da der er mange symbolske detaljer, der kan berige beskuerens sanser og åbne en verden ind til kunstnerens komplekse virkelighed, hvor man opdager, at kunstværkerne ikke kun er virkelighedsgengivelser af rejseindtryk.

Johanne Foss har desuden  udstillet i en næsten uendelig række af museer og samlinger, og hendes værker møder man på mange af landets museer og også i mange offentlige bygninger herunder i Folketinget.

Du kan læse mere om Johanne Foss og hendes værker på Bispegårdens hjemmeside.

Udstillingen kan opleves til søndag den 22. november 2015.

/KB