Jeg stoppede op, for tiden for forbi og skubbede mig ind til siden.
Jeg kiggede med undren, lidt urolig indeni, for vi har fulgtes ad jeg og tiden.
Jeg prøvede forgæves at indhente den, men den fortsatte bare på sin vej.
Jeg tænkte, hvor går du hurtigt gamle ven vær nu sød at vente på mig!
Hans Jørgen Buchberg
