Redaktionen har modtaget dette fine digt fra Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg
Jeg fandt en blomst i min have i dag,
jeg slentrede rundt alene.
Den tittede frem og sagde pluds’lig goddag
fra buskens blade og grene.
Jeg kikkede måbende, listed’ derhen
og stod der med glødende kinder,
for blomsten, den hviskede pluk mig min ven,
men skynd dig nu, før jeg forsvinder.
Jeg bøjede grenene væk kunne se,
du stod der i buskens skygge.
Du tog mig i hånden og ligned’ en fe
og hvisked’ om elskov og lykke.
Jeg smilede til dig – forelsket og glad,
du stod som en rose i vinden.
Jeg følte en varme og flytted’ et blad
og kyssede rosen på kinden.
Jeg plukked’ dig nænsomt og bar dig af sted,
vi fandt os en plads i solen.
Jeg hented’ champagne i glas fra Curved,
du lo og retted’ på kjolen.
Nu sidder vi sammen – så tæt du og jeg,
vort liv er en blomstrende have.
Jeg ta’r dig i hånden og hvisker til dig,
at du er mit livs største gave.
