Dit Kalundborg har bedt de nyvalgte og genvalgte medlemmer af kommunalbestyrelsen om at besvare tre spørgsmål. Thomas Malthesen Hiorth fra SF medvirker her. Thomas er medlem af Børn- og Familieudvalget samt Økonomiudvalget.
Hvor står Kalundborg stærkest?
Vi har et sikkert arbejdsmarked med mange gode industrijobs og følgeindustrier. Det giver en høj jobsikkerhed, hvilket bl.a. sås under coronanedlukningen, hvor vores arbejdsløshed nærmest ikke ændrede sig.
Udviklingen på vej mod en uddannelsesby – det bliver en gevinst. Jeg håber vi kan få en endnu bredere portefølje af uddannelser – også inden for pleje, undervisning mv.
Hvad udfordrer os?
Vi er udfordret på de socioøkonomiske parametre, hvor vi har flere familier end gennemsnittet som er socialt udsatte/sårbare. Det SKAL vi have gjort noget ved.
“Inklusionen” i folkeskolen har vi stadig ikke styr på. Det så vi i efterårets TV2 programmer.
Hvis du skulle vælge 2 ting, som er det vigtigste fokus i 2022 – hvem/hvad og hvorfor?
Skal jeg vælge noget andet end end de to ovennævnte udfordringer, så må det være at få garanti for reelle minimumsnormeringer fra 2023 i dagtilbuddene samt at få nogle indsatser for bedre natur skudt i gang.