Hvad er en følelsesmæssigt umoden og narcissistisk familie? Kom med til et spædende foredrag den 20 april 2023.
Kom med til dette oplysende foredrag, der ikke alene gør dig klogere på hvad det vil sige at være i familie eller i relation med et følelsesmæssigt umodent menneske, men som også giver dig en større forståelse af dine egne reaktionsmønstre og følelser. Livet med følelsesmæssigt umodne mennesker er ikke for sarte sjæle! Uanset om det er din mor, din far, bror eller søster, der er følelsesmæssigt umoden.
Barndomskrigere / Børn, af følelsesmæssigt umodne forældre, føler ofte at de skal gøre sig fortjent til kærlighed. I barndommen bliver de ofte vænnet til, at skal leve op til og forme sig efter deres følelsesmæssigt umodne forældres behov, forventninger og ønsker.
Det samme gælder, hvis du er i en nær relation med et følelsesmæssigt umodent menneske. Det handler om, at vi skal tilfredsstille det følelsesmæssigt umodne menneskes behov, ellers kan konsekvensen være kaos, fysisk eller psykisk straf.
Et barn af følelsesmæssigt umodne forældre lærer at tilpasse sig deres forældres ustabile og dysfunktionelle adfærd. Dette er på bekostning af deres egen sunde udvikling, deres udvikling af sund grænsesætning, deres selvfølelse, deres evne til at slappe af m.m.
Et barn, af følelsesmæssigt umodne forældre, lærer at tilpasse sig, at blive ‘antennebørn’ for at træde forsigtigt. De adopterer oftest pleaser rollen, for at bevare freden.
De lærer at tilsidesætte sig selv, deres behov og ønsker gang på gang. De lærer at deres behov ikke er vigtige.
De vokser op med et skadet ‘flosset’ nervesystem, der oftest holder dem fanget i kronisk stress, angst en indre nagende rastløshed og uro.
Er dine forældre også følelsesmæssigt umodne?
Eller er det din følelsesmæssigt umodne bror, søster eller andre, der dræner din energi, sårer dig, forsøger at udnytte eller manipulere dig?
Så kom til dette foredrag!