“Hvad vil du være når du bliver stor?” Det er et stort spørgsmål for vores mange unge mennesker, der skal til at vælge deres vej ind i uddannelsessystemet. Mulighederne er så mange, og det kan være svært at overskue og gennemskue.

Steen Bilager, Virksomhedskonsulent Kalundborg Kommune. Foto ABW

Dog kommer SUK-festivalen, Slagelse Uddannelses- og Karrierefestival 2024, dem til undsætning med massevis af oplysninger og meget mere. Torsdag blev SUK-Festival afholdt, og området var fyldt med flere tusinde mennesker, teltet med forskellige stande, konkurrencer og lækre madboder. Det var som en kæmpe bikube, der bare summer af liv og håb.

Der var tilmeldt omkring 100 udstillere, ikke mindst Kalundborg Jobcenter, som har igangsat indsatsen Work in Kalundborg med det formål at understøtte den enorme vækst og udvikling med en fokuseret indsats for at tiltrække til og fastholde arbejdskraft i Kalundborg. Et vigtigt led i indsatsen er at sikre én indgang for virksomheder omkring arbejdskraft. WiK har nytænkt virksomhedsindsatsen og samtænker beskæftigelses- og erhvervspolitik i praksis. På hjemmesiderne Kom til Kalundborg (målrettet danske) og Go to Kalundborg (for udenlandske) formidles Kalundborg til potentielle nye medarbejdere og tilflyttere.

Indsatsen bygger også bro og koordinere med uddannelser i og udenfor kommunen samt formidler karrieremuligheder til studerende og understøtte bosætning og indsatsen for at gøre Kalundborg et attraktivt sted at bo og leve.

Læs meget mere på
https://kalundborg.dk/kommunen/kom-til-kalundborg/arbejdsliv/jobcenter-work-in-kalundborg
https://sukfestival.slagelse.dk/

Dit Kalundborg gik en tur igennem menneskemængden og fik taget disse stemningsbilleder.