Gryden kogte stemningsfuldt i solskinnet lørdag med god atmosfære og musik. Signe Svendsen og band lagde ud i fin musikstil. Derefter kom en gammel kendis på scenen, som vi kender ham helt tilbage for 25-30 år siden, i Røsnæshallen og Kalundborg Gymnasium, still going strong – Billy Cross med oldboy-bandet, Everybody’s Talking.
Ingen kunne sidde stille, da Lis Sørensen bragede igennem og sluttede af med de velkendte sange som ”Nattens stjerner”, ”Ækvator” og mange andre. Og afslutningsvis fra hendes ny album, der kommer på gaden til efteråret med ”Indeni”.
En tak til Søren Bang Knudsen, der driver selskabet SBK Event, for sit arrangement, han lovede endnu tur i Gryden igen til næste år.
/Evelyne