Mos i græsplænen kan gå de fleste haveejere på nerverne - og det er et af de mest udbredte plæneproblemer i danske haver. Andre drømmer om at forvandle det grønne tæppe til et blomsterflor med en summen af insekter. Hvilken ‘plæne-type’ er du? Haveselskabet guider til, hvordan du bedst bruger dine kræfter – hvad end du vil have flad plæne eller vild eng?
Er der noget, der kan give haveejere hovedbrud, er det græsplænen. Uanset om drømmen er en tætklippet plæne med golfbane-look eller en vild have, der fører tankerne over på blomstrende enge og vilde grøftekanter. Det mærker man tydeligt i Haveselskabet. Her handler mellem hvert tredje og fjerde opkald til haverådgivningen om plænen – og en stor del specifikt om problemer med mos.
– Næsten uden undtagelse har de fleste af dem, der ringer for at få hjælp til græsset, problemer med mos i plænen. Når der er mos i plænen, er det udtryk for, at græsset ikke trives, og det vokser derfor ikke, som det skal – hvis man vel at mærke gerne vil have en flad, ensartet plæne, siger Louise Møller, havefaglig rådgiver i Haveselskabet.
Det danske vinterklima er typisk fugtigt og mildt, og det giver optimale betingelser for mos. Derfor skal man som haveejer selv hjælpe med at skabe optimale vækstbetingelser for græsset, hvis man helt vil undgå mos i plænen. Men mange haveejere slår også græsset ofte for at holde småblomster og mælkebøtter væk fra plænen og eftersår græs, når der opstår pletter i plænen.
– Mange af os har nok et billede af, at den perfekte græsplæne er helt fri for mos og bellis, og det billede skal vi måske prøve at gøre op med. For en græsplæne kan være mange ting, og bellis og andre småblomster i plænen giver mad til bierne, siger Louise Møller.
Både i have- og ejerforeninger og hos de enkelte haveejere har man gennem årtier ment, at en græsplæne skal stå snorlige. Men sådan er det ikke længere.
– En stadig voksende gruppe af haveejere lader græsset gro og skaber englignende forhold i hele eller dele af haven. Nogle deler haven op, så græsset tæt på terrasse og hus er klippet og kan bruges til boldspil, mens naturen får mere frit spil i de fjernere dele af haven, forklarer hun.
Plæneklipperen på pause
En af dem, der har forvandlet sin kortklippede græsplæne til en vild blomstereng, er Rie Birk Lauridsen, som også er havefaglig rådgiver i Haveselskabet. I godt to år har hun kun slået græsset en enkelt gang om året og fjernet alt det afklippede græs, som ellers giver jorden næring, for at skabe mere plads til naturen og insekterne.
– Efter jeg stoppede med at lade robotplæneklipperen køre regelmæssigt, er det myldret op med bredbladede urter som liden klokke, gul snerre, almindelig gyldenris og masser af storkenæb. Der er et meget mere varieret planteliv i haven nu, og jeg ser flere sommerfugle nu – også nogle af de mere sjældne, som jeg ikke har set i haven før, fortæller hun.
Men selv om hun netop ønskede sig en mere vild have, har det været svært bare at give slip.
– I starten var jeg bekymret for, om hele haven ville gro fra mig. Men det handler om at turde slippe kontrollen. Det værste, der kunne ske, hvis det hele groede fra mig, var jo, at jeg kunne tænde for robotten igen, og så ville jeg være tilbage til nul. Men hvis man ikke er klar til at give slip på hele græsplænen, eller vil være helt sikker på, at den vilde have ikke løber fra en, kan man slå en ring rundt med græsslåmaskinen og lade den vilde eng være et bed i haven, siger Rie Birk Lauridsen.
Hvilken plæne-type er du – og hvad kan du gøre i din have?
Før man fyrer op under vertikalskæreren og giver græsset den helt store tur – eller tømmer en engblanding ud over plænen i håb om at forvandle den til et paradis for insekter – bør man starte med at spørge sig selv, hvilken type plæne man egentlig ønsker sig.
• Naturlig have med vild blomstereng
Mange danske haver har næringsrig jord, og det giver gode betingelser for græsset – men det udkonkurrerer hurtigt engblomsterne, som typisk er spinkle og trives i næringsfattig jord. Derfor skal jorden udpines, hvis du vil have vilde blomster. Det gøres ved kun at klippe græsset en til to gange om året og fjerne det afklippede græs. Det tager tid, men gradvist indfinder de vilde planter sig. Vil du hjælpe engen på vej, kan du fjerne græsset, sprede et gruslag ud og så engblomster. Men græsset skal væk – man får en ikke en eng af at strø blomsterfrø ud over græsplænen.
På Haveselskabet.dk/blomstereng findes en guide til at skabe en blomstereng i haven – både som bed og for hele haven.
• Kortklippet plæne uden mos
Græs elsker gødning, og hvis du skaber optimale vækstbetingelser for græs, kommer der ikke mos i plænen. Er der mos, skal du starte med at fjerne det, for det forsvinder ikke af sig selv. Herefter kan du så græs på de bare pletter og tilsætte gødning. Gøder du græsset, vokser det mere, og du skal derfor indstille dig på at klippe det oftere og i perioder op til to gange om ugen, hvis du går efter golfbane-looket.
På Haveselskabet.dk/graesplaene er der samlet gode råd og inspiration til at plænen – fra skønhedskur til den tørre plæne, til gødning og spiring af nyt græs.
• Plads til både natur og klassisk plæne
Vil du gerne have mere natur i haven, men er ikke klar til at afkald på hele græsplænen? Så kan du indrette dig med en kortklippet græsplæne med plads til at slå vejrmøller og spille fodbold, og i stedet give vilde blomster og urter lov til at spire frem i et afgrænset hjørne af haven. Slå eventuelt med plæneklipperen rundt om området - så ligner det et eng-bed eller en grøftekant. Man får mange flere insekter bare ved at give insekterne levesteder i et hjørne af haven.
