Har du lyst til at give dit gamle tøj nyt liv med nogle få, enkle tips? Anna Kjær Voss, også kendt som Klimamusen på Instagram, viser dig denne lørdag, hvordan du kan gøre dit gamle tøj helt unikt med kreativ dekoration.
Få en kort gennemgang af tekstillapning i et historisk lys og bliv klogere på de klima- og miljømæssige vinkler, samt nøgletal om vores tøj- og tekstilforbrug. Du får nål, tråd og broderiramme i egne hænder og bliver undervist i lappeteknikker og brugbare broderisting til at lappe huller, skjule pletter eller dekorere og upcycle tøj og tekstiler.
Undervejs er der tid til at få hjælp og sparring til at gå i gang med dine egne projekter, hvis du selv har taget tøj med, der har brug for lapning eller dekoration. Til workshoppen sørger vi for alle redskaber og materialer samt en prøveklud – og du får en lille printet begynderguide med hjem.
Praktiske oplysninger:
Dato: Lørdag d. 26. oktober
Tidspunkt: Kl. 11 – 14
Sted: Kalundborg Bibliotek
Pris: 75 kr. Studierabat: 50 kr. NB: Begrænsede pladser.
Læs mere og køb billet