Gigtforeningen Vestsjællandskreds  starter en gigtcafe, hvor der er fællesspisning og en lille gåtur, hver den første onsdag i måneden kl. 10.30-14.00 i Hockeyklubbens lokaler på Gisseløre – indgang fra idrætsparksiden.

De starter i marts og derefter i april, maj og juni. Kalundborg Kommune har doneret økonomi til at foreningen kan få den lokale diætist Helle Christensen til at undervise tre gange, hvor temaet er at vise hvor sund fisk er.

Den fjerde gang inden ferie i juli måned leveres mad udefra. Deltagerne skal deltage i madlavning og spise det tilberedte i klubhuset og klare oprydningen. Herefter går vi en lille tur på hjertestien ved Gisseløre – husk et par gå-sko. Turen tilpasses den enkeltes formåen.

Gåturen sluttes af med kaffe/the og kage i klubhuset. Der er plads til 15 deltagere, og det er efter først til mølle princippet. Tilmelding 20710432 – billig pris for at deltage.

Tilmeld dig her: https://bit.ly/nemtilmeld

Du skal selv medbringe grydeske, skærekniv, skål, viskestykke grydelapper og forklæde. Efter ferie måneden fortsætter foreningen i august – december med hyggelig samvær og spændende aktiviteter. Der vil være to tovholdere – nemlig Pernille og Eluf, der også sørger for godt humør og hygge.

De glæder sig til at se dig.

Foto: ABW