(Først bragt d. 31.8.19 her)
Nu er der sat gang i salget af de 500 billetter til den store Dansktop-fest, som holdes lørdag den 28. marts næste år i Tømmeruphallen.
Det er Tømmeruphallens Cafeteria, som står for arrangementet, hvor der er lagt op til en hel aften i selskab med både Johnny Reimar med The Clifters, Klaus & Servants samt Anne-Mette Rix, mens Karin Strand-Holm underholder med sin quiz – Tip et Hit.
Musikerne sørger for underholdningen, så gæsterne kan slå sig løs på det store dansegulv til alle de kendte dansktopsange og sange fra 1960’erne, mens gæsterne kan få energi til udfoldelserne fra den store hjemmelavede buffet.
Billeterne, som koster 325 kr., kan købes i Dagli’Brugsen i Tømmerup, Punkt 1 i Kalundborg, i Tømmeruphallens Cafeteria samt på www.billetto.dk.