“Der er ikke noget der er så fredfyldt som at gå en tidlig morgentur på Gisseløre og se solopgangen,” skriver Hanne Buchberg, som har sendt os dette stemningsfulde billede.
Nyd den smukke udsigt sammen med de poetiske ord, som hendes mand Hans Jørgen Buchberg har skrevet:
Jeg sidder på en bænk en tidlig morgen, alt er stille,
og kikker op mod himlen, og jeg føler mig så lille.
For det jeg ser, det er så smukt, det fylder mig med lykke. Det må vi alle værne om, det er et kostbart smykke.
En stille brise rammer mig og stryger mig på kinden, og farverne, de blandes smukt påny af søndenvinden. Og brisen puffer billedet af sted på morgenhimlen
og hvisker et farvel til månen og til stjernevrimlen.
Jeg bøjer mig ærbødigt for den mester, der har givet
os alle disse smukke billeder af selve livet.
Jeg rejser mig fra bænken, jeg kan mærke morgenvarmen og føler, at den store mester ta’r mig under armen.