Cafe Solsikken danner rammerne om Bedre Psykiatri Kalundborgs foredrag tirsdag d. 19. marts 2024 kl. 19.
Foredraget tager udgangspunkt i Karen Fastrups personlige erfaringer med at få diagnosen borderline og at kæmpe sig ud af den igen og blive rask.
Hun fortæller åbent om sine oplevelser med pludselig at befinde sig på psykiatriske afdelinger, om den smerte, der er forbundet med at blive syg, om stigmatisering og skam, og om sine erfaringer med, hvad der fungerer godt ved det psykiatriske system, og hvad der fungerer mindre godt.