Om modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, Radio Kalundborg som højt prioriteret mål og våbennedkastninger. Et samarbejde mellem Kalundborg Museumsforening og Biblioteksklubben.

2025 er 80året for Danmarks befrielse. I den ophedede stemning ved befrielsen fra den tyske besættelse i maj 1945 blev en mand dræbt og tre såret under et planløst skyderi ved Grand Hotel ved havnen, den tyske krigsmarines hovedkvarter i Kalundborg. Det var en ukendt civilist, der havde affyret en pistol mod tyske soldater.

I årene 1944/45 strømmede våben ind i landet til bevæbning af undergrundshæren. Kalundborg var den sjællandske by, der fik de største forsyninger med maskinpistoler m.m. Det hang sammen med, at beskyttelsen af Radio Kalundborg var et højt prioriteret mål for modstandsbevægelsens ledelse.

Havnen i Kalundborg er vigtig for NATO i dag og så sent som i maj 2024 blev der oprettet midlertidigt, militært område på havnen. Helt tilbage i 1100tallet, på Esbern Snares tid, havde Kalundborg ligeledes en vigtig geopolitisk placering. Således er Kalundborg et centralt og interessant område at få placeret og belyst både historisk og frem til i dag.

Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, fortæller denne aften levende og med stor ekspertise om modstandsbevægelsens undergrundshær med fokus på Sjælland. Han skildrer de våbennedkastninger, jernbanesabotager og andre tilfælde af synlig modstandskamp, som fandt sted i Kalundborg og omegn.

I april 2021 udgav han bind 4 af “Modstand” på Politikens Forlag.

Praktiske oplysninger:
Dato: torsdag den 20. marts 2025
Klokkeslæt: Kl. 19.00 – 21.00
Sted: Kalundborghallen, Mødelokale 4, indgang fra Torvet ved Indgang D

Arrangør: Kalundborg Museumsforening i samarbejde med Biblioteksklubben

Pris:

150,- kr. Normalpris.

110,- kr. for Museumsforeningens medlemmer, Biblioteksklubbens medlemmer eller ved forevisning af gyldigt studiekort.

Billetter købes via : www. kalundborgbib.dk/arrangementer
Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.

 

 

 

Pressefoto