En eksklusiv aften i selskab med Kathrine Lilleør i Vor Frue Kirkes smukke og historiske rammer d. 17 januar 2024. I den historiske kirkes rammer, skal der være foredrag om “det gode liv” i selskab med præst og forfatter Kathrine Lilleør.
Foto: Abw

I januar måned, når julens skær lige så stille falmer bort, og det nye år for alvor har taget fat. Når nytårsforsætterne har gjort deres indtog og nye planer er sat i værk. Lige der i januar måned inviterer Kalundborg Biblioteker og Vor Frue Kirke til et foredrag fuld af dybde, eftertænksomhed og oplysning.

I kirkens historiske og enestående rammer, får vi nemlig besøg af forfatter, debattør og sognepræst Kathrine Lilleør, som med sit foredrag vil være med til at belyse emnet “det gode liv”. For hvad er det gode liv, hvordan håndtere vi livets store spørgsmål, hvad giver os værdi, og hvordan indgår vi i det samfund, den kultur og den verden vi lever i, på bedst mulig måde.

Under foredraget vil du få fornøjelsen af at høre organist Christian Fogh Hauskov akkompagnere os alle, når vi i fællesskab synger salmer i det smukke kirkerum.

Med sin baggrund fra det etiske råd og sit virke som sognepræst – og ikke mindst Lilleørs omfattende litterære arkiv, er du garanteret en oplysende, dybsindig og hjertevarm oplevelse i de smukke historiske rammer som er Vor Frue Kirke.

Det bliver en aften fyldt med stemning, eftertænksomhed, nysgerrighed og fællesskab.

Praktisk info

Pris: Billetterne koster 100kr stk.
De  åbner dørene kl. 19.00 og forventer at arrangementet slutter senest 20.30.
Tilmeldingsfrist den 10. januar 2024
Pladserne er ikke nummereret.

Købsvilkår:
Billetter kan ikke refunderes, med mindre biblioteket aflyser arrangementet.

Arrangeret af: Kalundborg Biblioteker
Sted: Vor Frue Kirke, Kalundborg, Adelgade 19, Kalundborg
Dato: Ons. d. 17. januar 2024
Tid:, kl. 19.
Pris: Entré: Standard 100 kr Køb/bestil billet
Arrangementet er lavet i samarbejde med Vor Frue Kirke Kalundborg.