Museumsleder for Politimuseet fortæller om krimanal- og drabssager når han gæster Svebølle Kvik Bibliotek torsdag den 28. april kl. 19.00.
Her vil bogaktuelle Frederik Strand fortælle levende og med dyb indsigt om genåbnede kriminal- og drabssager, hvor ny teknologi og nye efterforskningsmetoder tages i brug for at finde frem til gerningsmændene. Sager som Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i 90ernes København bliver genåbnet af museumsleder for Politimuseet, Frederik Strand. Ny viden om fingeraftryk, dna, afhøringsmetoder og meget andet kan publikum se frem til i løbet af aftenens gennemgang af sager fra Rigspolitiets blodige arkiver. Undervejs vises billeder på storskærm. I pausen er der kaffe & te samt lidt sødt.
Vil man deltage, kan billetter købes elektronisk via www.kalundborgbib.dk eller via personlig henvendelse til et af Kalundborg kommunes bemandende biblioteker. Der er som vanligt rabat til medlemmer af Biblioteksklubben.
Om Frederik Strand: Museumsleder for Politimuseet siden 2010. Har haft et længere ophold ved Interpol, afdelingen for organiseret kriminalitet. Cand.mag. i filosofi (2000) og i historie (2005) samt ph.d. i politihistorie. Frederik Strand har udgivet flere bøger om efterforskning bl.a. Efterforskningens anatomi, Jagten på morderne stopper aldrig – genåbnede danske kriminalsager, Uopklaret – Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager og Rejseholdets historie.
Praktisk oplysninger:
Foredrag Frederik Stand: Jagten på morderne stopper aldrig
Dato: torsdag den 28. april kl. 19.00
Sted: Svebølle Kvik Bibliotek, Aktivitetscenteret, Centervej 13, 4470 Svebølle
Billetter: 75,- medlem af Biblioteksklubben, Normalpris 95,-
Direkte link til arrangement og billetkøb: https://www.kalundborgbib.dk/arrangementer/mest-voksne/foredrag-med-frederik-strand-jagten-paa-morderne-stopper-aldrig