Hvorfor er noget kultur fint og andet knapt så fint? Ane Cortzen bringer et nyt perspektiv til Kunstens udstilling og den gode smag samt punkterer med talrige eksempler fordommene om god og dårlig smag.

”Poul Henningsen designede P.H. lampen som et oprør mod den gode smag. Men paradoksalt nok er selvsamme lampe blevet et særdeles velkendt udtryk for god smag. I forhold til tidligere er godt design gået hen og blevet en klassemarkør…” Sådan lyder et udtræk af Ane Cortzens beskrivelse af dette foredrag på Kunsten. Ane Cortzen kritiserer ”smagsdommeriet” og påpeger samtidig, at man sagtens kan tale med om både design og kunst uden at være uddannet inden for nogle af felterne. 

Arkitektuddannede Ane Cortzen er godt kendt – og ikke mindst af tv-seerne herhjemme – for sit skarpe blik for tendenser i tid og samfund. Nu får du mulighed for at opleve hende live og på slap line, når hun udfolder sine pointer og sætter en masse tiltrængte spørgsmålstegn ved de konventioner, der har dannet sig iblandt os, når det kommer til design, kunst og mange andre ting. 

Praktiske oplysninger:  

Dato: Torsdag d. 7. november 2024.

Tidspunkt: 19.00-21.00.

Sted: Musisk Skole, Skovbrynet 55, 4400 Kalundborg.

Pris: kr. 135,- normalpris. Kr. 100,- for medlemmer af Biblioteksklubben eller Kunstforeningen.  

Pressefoto