Med stor entusiasme, indlevelse og engagement byder Tamra Rosanes Trio op til fest på Værftet i Havnsø

Fredag den 19. januar 2024 kl. 19:30-21:30 byder Værftet i Havnsø velkommen til en festlig aften i dette nye år 2024 – og på denne aften kan du opleve den altid entusiastiske Tamra Rosanes Trio. Tamra Rosanes er Danmarks ukronede countrydronning og hun har siden 1970’erne underholdt på den danske countryscene med et repertoire, der byder på gode gamle klassikere krydret med egne nyere værker.

Tamra Rosanes har efterhånden optrådt til hundredvis af koncerter i ind- og udland, og glæder sig hver gang til at begejstre publikum gennem sin musik. Igennem en lang karriere har hun opnået et solidt indblik i alle countrymusikkens aspekter, hvilket afspejler sig i Tamra Rosanes brede repertoire. Med amerikanske rødder og
Nashvilleinspiration er Tamra Rosanes garant for den helt rigtige country-stemning.

Med stort fokus på amerikansk country- og folkemusik har Tamra Rosanes nu et indgående kendskab til de historier og traditioner, der gemmer sig bag den utroligt varierede amerikanske sangskat.

Når Tamra Rosanes går på scenen til hvilken som helst koncert, sker det med stor entusiasme og indlevelse og med samme engagement, som Tamra har gjort det i mange år.

Lyder det som et arrangement du godt kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne bestilles via https://www.vrft.dk. Billetterne koster 125,- kr.

Arrangementet sker i samarbejde med Værftet i Havnsø og Liv i Forsamlingshusene.

Pressefoto