Raklev Sognehus inviterer igen til fællesspisning fredag den 9. august kl. 12-15. 

Her måned samles mellem 25 og 50 personer for at spise et lækkert hverdagsmåltid sammen. Der er altid god stemning, hygge og en god snak. Bordet er veldækket, og der er tænkt meget over, at mennesker, der ikke i forvejen kender nogen, også skal føle sig velkomne. Der er ikke faste pladser, for pladserne trækkes der lod om, når man ankommer. På den måde kommer man til at sidde sammen med forskellige personer og får lært mange nye at kende.

Fællesspisningen er tænkt for dem, som ofte spiser uden at have selskab, og for dem, som lige er flyttet til Kalundborg og gerne vil lære nye at kende, og for dem, som har mistet et elsket menneske og savner selskab. Ved fællesspisningen er der garanti for hygge og lækker mad.

Maden koster 50 kr., og det er også muligt for 50 kr. ekstra at blive hentet og bragt hjem igen.

Der er vand, øl, sodavand og vin til maden. Efter middagen serveres kaffe og kage.

Læs mere og tilmeld jer her