Tænk at sidde med et foto fra dengang, man var barn.
Jeg fandt det i en kasse fra min mor med strikkegarn.
Hun syede vores tøj og bagte dejligt sigtebrød
og lavede glas med syltetøj og kogte risengrød.
Når vi kom hjem fra skole, stod min mor og tog imod.
Så sku’ vi ha’ en mellemmad og mælk til overflod.
Vi legede hele dagen, men ku’ også ta’ en tørn
det var en tryg og dejlig tid dengang, da vi var børn.
Nu sidder jeg og tænker på, hvordan det er i dag.
Bli’r børnene mon bange for den fremtid, de skal ha’?
De slæbes rundt i byen og demonstrerer med far og mor
og hører gang på gang, at det sket med vores jord.
Lad børn dog være børn, det er det eneste, der dur,
og prøv at gøre dem fri af elektronikkens diktatur.
Giv dem kærlighed og varme og ro på deres vej
bekymringerne kommer af sig selv – det ved du og jeg.
Man taler om frustrerede børn med dårligt humør
om angst og stress og depression hos de unge som aldrig før.
Så kære forældre og andre tag dem kærligt i jeres favn,
så de kan mærke, at de har en tryg og sikker havn.
Hans Jørgen Buchberg